Mens vi venter på de næste gæster….

Nis laver mad

“Engang for mange år siden gik jeg på kostskole på Sjælland, men var selvfølgelig hjemme i ferierne. Så kom min morfar og hentede mig tidligt om morgenen, fordi vi skulle ud at fiske i en af de midtjyske åer. Når vi fangede en regnbueørred, blev den med stor foragt sat ud i åen igen, den var sikkert sluppet ud fra et dambrug og ikke værd hverken at fange eller spise. Men når der kom en rigtig bækørred på krogen, blev der tændt op i den medbragte røgeovn. Mens morfar omhyggeligt rensede og skyllede den fine fisk, gik jeg på jagt efter enebærkviste. En rigtig fisk fortjener, at der ligger enebærkviste over savsmulden i røgeovnen. Bagefter skulle jeg finde skræppeblade så store som i et eventyr.

Når fisken var færdig, lagde morfar omhyggeligt de nyrøgede stykker ørred til rette i rillerne på skræppebladet. Først da kom lommelærken frem, den med de to låg, et lille til mig og det store til morfar. Vi skålede med andagt og spiste meget langsomt uden at tale sammen, smagsoplevelsen skulle ikke ødelægges. Først når vi var helt færdige, lagde morfar sig tilbage i det høje græs og mumlede: “Åh ja, det var sådan, man skulle dø engang – med den gode smag i munden…”

Det var med samme kærlighed til den gode fisk – og maden i øvrigt – at Inge og jeg for snart ti år siden åbnede “Frokost i det grønne”. Nu bryder vi os selvfølgelig ikke om, at folk lægger sig til at dø i haven på Nøragergaard, og det er bestemt tilladt at snakke sammen, mens man spiser. Men når jeg står i køkkenet og gør mig umage med de små detaljer, kommer jeg tit til at tænke på ham. Han lærte mig at have respekt for de små ting. Han spurgte aldrig, om det gik godt i skolen, om jeg havde en kæreste eller vilde planer efter min eksamen, men han lagde stor vægt på, at fiskelinerne holdt, at der var enebær i savsmulden, at lommekniven var skarp og at fisken var renset omhyggeligt. Når man bygger en katedral, så er kvaliteten af den enkelte mursten afgørende.

Og med den historie i baghovedet har vi nu åbnet en ny sæson i “Frokost i det grønne”. Alle knapper og håndtag på toiletterne er sprittet af, afstanden mellem stolene er målt op og lige nu går der rygter om rigtig lækre jomfruhummere fra Læsø – velkommen!”

Med venlig hilsen
Nis og Inge
Klausen & Boesdal

Del dette indlæg

Del på facebook
Del på linkedin
Del på twitter
Del på email

Se flere indlæg

Frokost i det grønne - drivhus

En tur på landet

Solen skinner indimellem, prognoserne lover tørvejr og coronatruslen er blevet mindre. Vi har åbnet for både minihotellet og haverestauranten Frokost

Læs mere »